PDA

View Full Version : Nordmænd taget i Kastrup med ladte våben


Tcas climb
31st Jan 2003, 17:11
To nordmænd er taget med skarpladte våben i Københavns Lufthavn i Kastrup. De to mænd på 24 og 25 år blev torsdag stoppet i sikkerhedskontrollen, men de nåede ikke deres fly til Amsterdam.

De to våben blev fundet i den enes taske under en sovepose. Det ene var en 9 mm revolver med 15 skarpe patroner, og det andet var en pistol med to skarpe patroner i magasinet samt en lyddæmper.

Under forhøret i Dommervagten sagde den ene normand, at han havde lånt soveposen og tasken af en bekendt, hvis navn han dog ikke ville ud med.

Begge afviste i grundlovsforhøret at have overtrådt våbenloven.

I Norge kender politiet ham for sager om groft tyveri og narkotika.

Anklageren krævede begge mænd varetægtsfængslet, men dommeren bestemte i stedet, at de skulle have anholdelsen opretholdt i tre døgn, mens politiet undersøger sagen nærmere.

»De bliver sigtet for våbenbesiddelse. Vi har på nuværende tidspunkt ingen grund til at mistænke dem for terrorvirksomhed«, siger Sven Mikkelsen.

Hvert år findes der i Københavns Lufthavn et eller to våben. Håndvåben er mere sjældne i Skandinavien end i mange andre europæiske lande og USA.

osl
11th Feb 2003, 09:53
Får en jo til å undres at de kom gjennom sikkerhetskontrollen ved Oslo lufthavn - Gardermoen uten vansker....hvordan forklarer man dette mon tro?

redbar1
11th Feb 2003, 14:58
... hvis de kom til Kbh med fly, da...

Bad-Man
11th Feb 2003, 20:40
Det er efterhånden en gammel historie, men de kom til Danmark med turistbus fra Norge.